Fornyet støtte til lokale sportsklubber

1024 670 Centralvaskeriet

Centralvaskeriet har fornyet sit engagement i to klubber, der dribler fodboldudviklingen videre i det sønderjyske – nemlig FC Sydvest og Sønderjyske. Desuden har Centralvaskeriet nu tegnet en sponsoraftale med Esbjerg Forenede Boldklubber (EFB).

Som platinpartnere har Centralvaskeriet siden 2005 støttet FC Sydvest og fulgt klubbens udvikling på grønsværen. Siden 2008 har Centralvaskeriet ligeledes støttet Sønderjyske. Og i år er paletten så udvidet med EFB.

– Det er naturligt for os at støtte lokale klubber og på den måde bidrage til, at de får nogle gode rammer, der kan skabe udvikling i klubberne. Det er både til gavn for de sportsudøvende og for os, der mødes omkring kampene og klubaktiviteterne, siger Villy Lund, konsulent og partner hos Centralvaskeriet.

Sponsoraterne giver anledning til at overvære kampe sammen med kunder, venner eller familie. Men de er også rammen omkring netværksmøder med erhvervsdrivende i det sønderjyske.

– Det giver os mulighed for at møde andre erhvervsfolk i området og etablere nye kontakter. Det kan på sigt skabe basis for nye samarbejdsrelationer, og på den måde kan det gå hånd i hånd for os at bidrage til klubbernes udvikling og åbne nye forretningsmuligheder, siger Villy Lund.

Your Name (required)

Your Email (required)

Your Message